"Hvem er smukkest i verden her?"
Gælder spørgsmålet prinsesser, svarer hofreporterne på 11 kongelige blade, at det er svenske Madeleine. Sammen med verdens andre royale kvinder har hun netop været med i en skønhedskonkurrence udstedt af det svenske blad Svenska Damtidning.
- Vi nordmænd elsker Madde , slet og ret. Hun er ikke bare den smukkeste men også den mest sexede prinsesse i verden. Ung og frisk - man ønsker, at hun var norsk, siger Trond Stensåsen, redaktør på Norges Se & Hør, til Svenske Damtidningen.
Også i Finland og Holland er man pjattet med Madeleines yndige udseeende, der bestemt er en prinsesse værdig.
Madeleine fik i alt otte points af reporterne, mens Mary kom lige i hælene med seks point, og derfor - på trods af at vi danskere selvfølgelig er helt uenige - må nøjes med andenpladsen. Tredjepladsen gik til hollandske Máxima.
Når Joachim snart gifter sig med Maria Cavallier, kan det være, at konkurrencen til næste år har en ny vinder - til vores fordel.