Marianne Karlsmose vil trække sig som landsformand for Kristendemokraterne og anbefaler desuden, at partiet ikke søger at blive opstillet ved næste folketingsvalg.
Det oplyser Marianne Karlsmose i en pressemeddelelse.
- Jeg blev kun formand i oktober, fordi jeg følte, at det var en nødvendighed for partiet ikke at skulle skifte midt i en valgkamp, og jeg var jo fungerende formand.
- Så det har været klart for mig, at blev vi ikke valgt ind i Folketinget, så skulle jeg træde til side, og det har også været lige så klart for mig, at blev vi ikke valgt ind, skulle jeg gå foran i anbefalingen om at sætte hinanden fri og ikke blive ved med at samle vælgererklæringer, siger Karlsmose til Ritzau
Ved valget i sidste uge var partiet opstillingsberettiget og fik 0,5 procent af stemmerne. Det var dog ikke nok til at blive valgt ind, da spærregrænsen ligger på 2,0 procent.
Til gengæld var Kristendemokraterne tæt på ved valget i 2019. Dengang fik partiet 1,7 procent af stemmerne.
Marianne Karlsmose kalder det seneste valgresultat for "meget skuffende". Hun forklarer det blandt andet med, at partiet i løbet af i år har skiftet landsformand, da Isabella Arendt gik af og samtidig forlod partiet.
Karlsmose oplyser, at hun allerede efter 2019-valget internt i partiet sagde, at Folketinget skulle droppes for KD's vedkommende. Men Karlsmose blev ifølge hende selv "banket på plads" af den daværende ledelse med Arendt i spidsen.
- Det er meget sigende, at nogle af dem, der var hurtigst til at banke mig på plads, forlod partiet lige inden et valg. Det har skadet os meget, og det har gjort, at valget også blev historisk dårligt. Så det er tid til at se realiteterne i øjnene.
- Jeg er dybt skuffet over Arendts beslutning. Og at hun vælger at skifte til et andet parti så tæt på et valg, siger Karlsmose med henvisnings til Arendts skifte til De Konservative.
Kristendemokraterne har ikke opnået valg til Folketinget siden 2001.
Ifølge Casper Dall, der er politisk redaktør på Avisen Danmark, giver det god mening, hvis KD fremover fokuserer på kommunal- og regionalpolitik i stedet for at forsøge at komme i Folketinget.
Ikke kun på grund af det politiske fravalg hos vælgerne, men også fordi partiet med det dårlige valg får mindre i partistøtte og dermed også må skrue ned for budgettet.
- Hvis den nye ledelse i KD følger Karlsmoses opfordring, tror jeg, at det er en klog beslutning. Man må sige, at der har været adskillige gange, hvor KD har haft mulighed for at overbevise danskerne, men det er ikke lykkedes.
- Til gengæld har KD nogle forskellige kommunale bastioner, som de nu får mulighed for at dyrke.
- De skal til at vurdere, hvor de lægger kræfterne. Og der tror jeg, at Karlsmoses afgangsreplik og afgangsanalyse er ganske præcis, siger Dall.
Efter at have været uden repræsentation i Folketinget i 16 år fik Kristendemokraterne i 2021 et folketingsmedlem, da Jens Rohde skiftede fra De Radikale til Kristendemokraterne.
Han meldte sig dog ud af partiet i august og fortsatte som løsgænger frem til valget, hvor han ikke genopstillede.
Kristendemokraterne kan efter valget gå i gang med at indsamle de cirka 20.000 vælgererklæringer, der er nødvendige for at kunne stille op ved næste valg.
Men Marianne Karlsmose anbefaler, at partiet undlader at gøre det.
I stedet foreslår hun, at partiet alene fokuserer på regions- og kommunalpolitik.
Marianne Karlsmose vil dog officielt fortsætte som landsformand lidt endnu. Hun siger, at hun lørdag vil foreslå partiets hovedbestyrelse at indkalde til et ekstraordinært landsmøde med henblik på at vælge ny formand.
/ritzau/