Riget fattes penge, kan man forstår på statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der med sit nye finanslovsudspil agter at spare på finanserne. Det kommer flere befolkningsgrupper til at mærke - bl.a. en del folkepensionister og mange på førtidspension. Konanthjælpsmodtagerne kan også se frem til færre penge, blev det offentliggjort i ugens løb.
Men én befolkningsgruppe går fri af regeringens sparekrav; de royale.
Af regeringens finanslovsforslag fremgår det, at dronning Margrethe kommer til at modtage 79,5 millioner kroner næste år mod 79 millioner kroner i år. Resten af kongehuset står til at få 27 millioner kroner i 2016 mod 26,8 millioner kroner i år.
Altså er den samlede lønforhøjelse på 700.000 kroner. Og dermed er de kongelige på finansloven med i alt 106,5 millioner kroner næste år.
Hvad synes du? Er pengene givet godt ud til kongehuset, der jo gør reklame for vort lille land i udlandet? Eller burde de bruges på de svageste i stedet? Deltag i afstemningen eller i debatten på Avisen.dk's Facebook-side.