Først brændte hendes to drenge inde.
Så blev hun selv anholdt og skulle angiveligt fremstilles i grundlovsforhør, sigtet for mordet på sine drenge. Men nu er hun løsladt igen.
- Der har været en del mennesker i gang med at undersøge sagen i dag og foretaget afhøringer af flere forskellige personer. Men jeg har her til eftermiddag meddelt politiet, at jeg ikke finder grundlag for at fremstille kvinden i grundlovsforhør. Kravet om begrundet mistanke er ikke opfyldt, siger politiadvokat ved Lars Ole Pedersen til Avisen.dk.
Politiet meddelte ellers tidligere i dag, at moderen i eftermiddags ville blive fremstillet i grundlovsforhør. De manglende beviser betød dog, at grundlovsforhøret blev aflyst.
Politiet har dog valgt at opretholde sigtelsen mod moderen.
Ikke sikkert brand var påsat
Politiadvokat Lars Ole Pedersen understreger imidlertid, at det endnu ikke er muligt at fastslå, om branden var påsat.
- De tekniske undersøgelser skal først nu vise, hvordan branden er op opstået, siger han til Avisen.dk.
De to drenge på to og syv år brændte her til morgen inde i et rækkehus i Tommerup på Fyn. Branden bredte sig fra lejligheden til flere af de andre rækkehuse via taget.
Det i går aftes ikke muligt at få forbindelse til efterforskningsleder fra Fyns Politi Jack Liedecke.