To ud af tre voldtægtssager når aldrig til retten, fordi politiet er i tvivl om, hvorvidt beviserne holder. Det skriver Dr.dk.
Men nu vil et politisk flertal arbejde for, at flere voldtægtssager kommer for retten.
Dansk Folkepartis Pia Kristensen siger, at det er forfærdeligt, hvis sager aldrig kommer videre, fordi ingen tror på offeret. Og hendes synspunkt deles af både Socialdemokraterne, SF og Radikale.
Det kan være svært at bevise voldtægt, fordi gerningsmand og offer ofte kender hinanden i forvejen, og fordi det ikke handler om at bevise, at parterne havde sex, men at det var ufrivlligt for offerets vedkommende.
Kvindens troværdighed bliver dermed afgørende for, om sagen ender i retten.
Center for Voldtægtsofre anbefaler i en ny rapport, at flere voldtægtssager bliver prøvet i retten.