Du googler en opskrift, tager en kandidattest op til valget og opdaterer de sociale medier.
Stykker man de mange bidder sammen, som efterlades i cyberspace, kommer der et ret nuanceret billede af dig frem.
I en ny undersøgelse - foretaget af Userneeds for Forbrugerrådet Tænk og Ingeniørforening IDA - svarer over halvdelen af de adspurgte, at de ofte eller altid ønsker at være anonyme på nettet.
Og der er god grund til at træde varsomt online, fortæller Anette Høyrup, jurist hos Forbrugerrådet Tænk.
Der er dels risikoen for at blive hacket eller afpresset, men man fodrer også virksomheder med oplysninger, der kan tegne en klar profil af en som forbruger.
- Det er meget uigennemsigtigt, hvilke data vi efterlader - og hvordan de kan blive brugt. Det gælder for eksempel ved trackingcookies, siger hun med henvisning til cookies, der lagrer vores klik.
- De kan bruges til at opbygge digitale profiler af os, der afgør, hvilke tilbud vi får, hvilken pris vi skal betale - og måske om vi kan optage et lån, forklarer hun.
De fleste kender nok det pop-up-vindue, hvor man bliver spurgt, om man vil acceptere cookies. Her lyder rådet fra Henrik Larsen, som er chef for DKCERT og bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed, at man går ned i detaljerne.
- I mange tilfælde kan man vælge, hvilke typer af cookies, man vil have, og så kan man slå tredjepartscookies fra - så man kun får dem, der er nødvendige for, at siden kan vises. Så kan man slå alt det fra, de vil dele med andre, forklarer han.
Hans næste råd er at skifte mellem søgemaskiner. For selv om det umiddelbart er gratis at benytte en søgemaskine, så betaler man med sine oplysninger. Og de kan sælges til andre.
- Det kan være, at du ikke bare bliver præsenteret for et uskyldigt produkt, men at du faktisk mere sofistikeret bliver skubbet i en retning - det kan være politisk eller kommercielt.
- Så bruger man bestemte psykologiske mekanismer til for eksempel at præsentere dig for nogle bestemte synspunkter hele tiden, forklarer han.
Kunstig intelligens har for alvor kridtet banen op på nettet. For nu kan it-kriminelle ganske nemt skræddersy en mail til dig ud fra dine interesser luret fra dine sociale medier.
I virkeligheden er det en mail med et link, som installerer ransomware eller virus. Man kan også bruge private informationer om dig til at prøve at afpresse dig til at betale penge.
- Det er skræddersyet og virker derfor realistisk. Og så har du paraderne nede, for det handler jo om dig, siger Henrik Larsen.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk/ritzau fokus/