Hesteejer Anders Oksvold tog i sidste weekend en midaldrende mand på fersk gerning i sin hestestald. Manden havde bundet et lille føl fast til en bås og skulle netop til at have sex med dyret, da han blev overrasket.
Anders Oksvold fortæller til rb.no, hvordan han tidligt søndag morgen hørte lyde fra stalden og gik derud for at se, om der var noget galt. At der var en sexforbryder i stalden havde han dog selv ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig.
Da Anders Oksvold kom ind i stalden tog gerningsmanden flugten. Efter en kort jagt blev han imidlertid indhentet og væltet omkuld af Anders Oksvold. Kort efter gik gerningsmanden til bekendelse
- Han fortalte, at han var brudt ind i stalden for at have sex med en af hestene, og han indrømmede også, at han havde gjort det før et andet sted, fortæller Anders Oksvold til rb.no.
Sagen er nu overdraget til norsk politi. I Norge er der ikke som sådan forbud mod dyresex. I 1972 blev loven således ændret, så det i dag er lovligt at have sex med dyr så længe dyret ikke lider overlast.