Flere vidner var kort før klokken elleve i formiddags vidne til et skuddrab på Volframgatan i Malmø, skriver Aftonbladet.se
Den dræbte mand er et sted i 30'erne og er tidligere kendt af politiet.
Politiet oplyser over for avisen, at gerningsmanden stadig er på fri fod, men at de er i gang med at undersøge tekniske beviser og bruger sporhunde til at finde pistolen.
"Vi er på stedet med flere patruljer,der har afspærret stedet. Vi forhører alle vidner," siger efterforsker Calle Persson til Aftonbladet.
Politiet ved endnu ikke, hvad årsagen til skyderiet var.
Skyderiet skete ved siden af et taxiselskab i et industriområde.
Politiet kan ikke give flere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.