En 35-årig mand er blevet såret, efter et skudopgør mellem indvandrergrupper i Odense-forstaden Vollsmose.
Den 35-årige blev skudt i foden under opgøret.
Politiet mener, at det var en 22-årig mand, der stod bag skyderiet. Han er nu blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg. Det oplyser DR Fyn.
Der er dog ikke noget, der tyder på, at der er tale om et led i bandekrigen, siger vicepolitikommissær Carsten Mogensen fra Fyns Politi.
"Det er der ingen indikationer om," siger han til radiostationen.
Politiet har ikke mange oplysninger i sagen, men fortsætter efterforskningen i dag.