Mand overfalder Murdoch med barberskum
Rupert Murdoch er i gang med at forsvare sig over for kulturudvalget i det britiske parlament. Foto: Kirsty Wigglesworth / POLFOTO
Afhøringen af Rupert Murdoch er netop blevet afbrudt, da en person forsøgte at overfalde aviskongen.

Under afhøringen af Rupert Murdoch i det britiske parlament har en person netop forsøgt at overfalde mediemogulen.

Afhøringen, der har varet i to en halv time, er blevet afbrudt.

I følge BBC smaskede manden en tallerken med barberskum i hovedet på den 80-årige Murdoc.

Mens han kastede skummet råbte han "grådig."

Murdocs kone forsøgte at forhindre tallerkenen i at ramme hendes mand, ved at rejse sig op og slå mod overfaldsmanden væk.

Manden er nu arresteret af britisk politi.