En ni-årig dreng blev tirsdag udsat for et sexovergreb i en gård på Amager i København, hvor en 50-årig mand væltede ham omkuld og onanerede på ham.
Det oplyser Københavns Politi til Tv 2.dk.
Drengen legede ved 18-tiden i gården sammen med en håndfuld kammerater, da manden kom kørende på
sin BMX-cykel og væltede den ni-årige omkuld.
Herefter trak manden drengens bukser af og begyndte at onanere, mens han holdt drengen nede med sin fod solidt plantet på drengens bryst.
Da manden væltede den ni-årige dreng omkuld, tog hans kammerater skrigende flugten. Drengens mor kom hurtigt ned i gården, men da var gerningsmanden allerede væk. Politiet mener ifølge TV 2, at der kan være tale om en
lokal mand, der står bag flere andre sædelighedssager mod børn i området.
Manden beskrives ifølge TV 2 som 175 centimeter høj, hulkindet og med sort kruset
hår samt grå skægstubbe. Han var iført en grå knælang frakke med brune
lommeflapper. Desuden havde han røde fodboldsko af mærket Nike 90 på og røg på
en brun pibe. Han cyklede på en grå BMX-cykel med fem-seks brede guldeger på
hvert hjul.
Politiet vil meget gerne høre fra folk, som måtte have set
manden i området omkring Remisevej på Amager tirsdag ved 18-18.30-tiden.