Blandt jakkesæts-klædte politikere og sørgende familiemedlemmer kunne man ved Svend Aukens bisættelse i Frederiksberg Kirke spotte en mand i pudderfarvet underkjole.
TV2's billeder fra begivenheden viser manden passere forbi kontrollen ved kirkens indgang, mens to kontrollanter kigger en ekstra gang på manden. Den ene af personerne løb efter manden i kirken, men den kjole-klædte mand forblev indendøre under hele bisættelsen.
Et af Svend Aukens sidste ønsker var, at man donerede penge til Kræftens Bekæmpelse i stedet for at bruge penge på blomster til bisættelsen. Dog havde både Kongehuset og Vestas sendt en krans til den afdøde.
En af Svend Aukens mange politiske kampe, var blandt andet for landets mange haveforeninger. Mange af disse foreninger var derfor mødt op for at tage afsked med Svend Auken.