En 41-årig mand kom i forbindelse med arbejdet med en lift mandag aften så voldsomt til skade, at han blev fløjet i helikopter til Skejby Hospital, skriver Ekstra Bladet.
Manden arbejdede i et industribyggeri i Østjylland og blev klemt mellem liften og en betonvæg.
Han meldes tirsdag morgen uden for livsfare.
Indsatsleder Bo Gøgsig, Trekantområdets Brandvæsen I/S, kalder ulykken for "meget alvorlig" og tilføjer, at det er for tidligt at sige noget om, hvordan det kunne ske.