Ritzau
Opdateret kl. 17:35
Togtrafikken er atter oppe at køre, efter at en mand tidligere lørdag mistede livet, da han blev ramt af et tog ved Gødstrup nordvest for Herning.
Det oplyser Carsten Henriksen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Det var klokken 12.05, at politiet fik anmeldelsen om personpåkørslen.
DSB oplyser, at togbusser kørte på strækningen, mens politiets arbejde pågik.
Det var en 69-årig mand, der mistede livet.
Hans pårørende er blevet underrettet.
/ritzau/