I detaljer skrev en 31-årig mand i marts sidste år i en lukket facebookgruppe, hvordan man skal skyde en ulv, og hvilke projektiler man skal bruge.
Men det var at tilskynde til en forbrydelse. Derfor koster opslaget nu manden ti dages betinget fængsel. Det har Retten i Randers afgjort, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Opslaget blev skrevet i den lukkede gruppe "Ulvefrit Danmark", og manden erkendte at have skrevet opslaget. Han erkendte ifølge politiet også, at teksten var bredt offentligt ud.
Men han nægtede at have opfordret til at bryde loven, da han mente, at han blot havde lagt en "opskrift" op uden tilskyndelse til rent faktisk at begå noget kriminelt.
Retten i Randers var dog ikke enig med manden, og han blev dømt for tilskynde til en forbrydelse.
Anklager Kirsten Skov-Petersen er tilfreds med dommen, som hun kalder principiel.
- Dommen viser, at man ikke kan skrive hvad som helst i det offentlige rum, uden at det får konsekvenser. Heller ikke selv om det sker i en lukket Facebook-gruppe.
- Jeg er tilfreds med, at retten var enig i, at forholdet var omfattet af paragraffen om offentlig tilskyndelse til forbrydelser. Sagen er meget principiel, og den vil nu blive forelagt statsadvokaten med henblik på en eventuel anke, udtaler anklageren i pressemeddelelsen.
Den 31-årige mand overvejer også, om han vil anke dommen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.