Det ligner scener fra en yderst væmmelig og bestialsk gyserfilm, men uheldigvis for seks unge kinesiske kvinder er det den skinbarlige virkelighed, der leder tankerne hen på østrigeren Josef Fritzl, som holdt sin datter Elisabeth Fritzl indespærret i 24 år i sin kælder, hvor hun tilsammen fik syv børn med sin egen far.
En 34-årig mand er nemlig mistænkt for at have holdt seks unge kvinder fanget i en kælder fire meter under sit hus i byen Luoyang, skriver BBC
De unge kvinder, som han kidnappede, skulle efter sigende alle have arbejdet på natklubber eller barer.
Han blev anholdt efter, at han lod en af kvinderne forlade huset, hvorefter hun gik til politiet.
De kinesiske myndigheder har bekræftet, at de har anholdt manden den 6. september, og at en undersøgelse nu er i gang.
Den 34-årige skal gentagne gange have voldtaget kvinderne og kun givet dem mad hver anden dag for at holde dem svage.
Kvinderne fik kun lov til at forlade huset, når han havde brug for, at de servicerede andre mænd for penge. Og det var på den måde, at en af kvinder slap fri.
Da politiet stormede kælderen, fandt de yderligere tre kvinder, samt ligene af to kvinder begravet i hjørnet af kælderen.
Manden, der efter sigende er gift og har et barn, blev anholdt da han forsøgte at forlade byen.
Kilde: BBC