Venstres Malou Aamund fik et helt års løn med sig, svarende til 600.000 kroner, da hun i januar fik et job uden for Folketinget.
Det vakte vild forargelse på Christiansborg, men nu løber flere politikere fra deres løfte, skriver B.T.
De vil alligevel ikke ændre reglerne om eftervederlag.
Ifølge de regler kan en folketingspolitiker få et helt års løn med, hvis de finder et job uden for Christiansborgs tygge vægge.
Socialdemokraternes næstformand, Henrik Sass Larsen, har kaldt det "særdeles fornuftigt" at ændre ordningen. Mens SF's Astrid Krag overfor B.T. har sagt, at partiet var klar til at stemme ja til en lovændring.
Men nu har piben fået en anden lyd.
SF's Holger K. Nielsen siger klart fra.
"Jeg kan jo ikke udtale mig om, hvad Astrid har sagt - men der er jo tale om et ti år gammelt forlig, man ikke bare bryder," siger han til B.T.
Også Socialdemokraterne løber fra deres tidligere løfte, viser en betænkning fra Folketingets udvalg for forretningsorden, som B.T. har fået fat i.