Måneders intens træning til Vild med dans har givet Malena Belafonte en hverdag i Danmark, og det har vakt et savn efter at flytte hjem igen.
"Det kunne godt være, at jeg har sådan nogle tanker om måske at flytte hertil på et tidspunkt", siger Belafonte til TV2. Hun fortsætter:
"Det er i hvert fald noget vi snakker om. Og mine børn vil gerne, så der bliver snakket lidt om det".
Den slanke kvinde er vokset op i Jyderup og rejste som 17-årig til Paris for at slå igennem som international model. Senere førte arbejdet hende til USA, hvor hun bor i en stor lejlighed i New York sammen med sin amerikanske mand, musikeren David Belafonte.
Malena Belafonte dyster på fredag i Vild med dans-finalen mod Casper Elgaard og Vickie Jo Ringgaard.