Med to mål i slutfasen slukkede FC Barcelonas Lionel Messi eftertrykkeligt lyset for Real Madrid på Santiago Bernabeu.
2-0 - og Real Madrid får mere end svært ved at dukke sidste års mestre, når de to hold mødes igen i Barcelona om 14 dage.
Et kvarter før tid bragte Messi iskoldt Barca foran 1-0 efter en fremragende aflevering fra Ibrahim Afellay.
Og ti minutter senere cementerede han sejren en fantastisk solotur og udplacering af Iker Casillas. 2-0.
Hele tre røde kort bidrog til dramatikken, da Champions League-mestrene bragte sig et stort skridt nærmere finalen - mod formentlig Manchester United.
I pausen blev Barcelonas resevemålmand Colorado udvist efter en episode lige før pausefløjt.
Et kvarter efter pausen var det så Real Madrids Pepe, der måtte gå den tunge gang efter en tackling af Barca-backen Dani Alves.
Den store dramatik blev tilsyneladende også for meget for Real Madrid-træner Jose Mourinho, der efterfølgende også fik Rødt kort.
Vinder Barcelona samlet over Real Madrid står holdet til at møde Manchester United i finalen. Englænderne vandt tirsdag 2-0 over turneringens overraskelse, Schalke 04.