Da Togos landshold i sidste uge spillede venskabskamp mod Bahrain, kom det som en kæmpe overraskelse for det afrikanske lands fodboldforbund. Her kendte man nemlig til kampen eller de spillere, der pludselig udgjorde landsholdet.
Det viser sig nu, at der stod kriminelle kræfter bag det uægte landshold. Ifølge sporten.dk fortæller Togos sportsminister Christophe Tchao, at mafiaen stod bag den uortodokse landskamp.
Tchao slår fast, at sportsministeriet ikke har givet de alternative landsholdsspillere de nødvendige tilladelser til at repræsentere landet. Derudover fortæller han, at det er mafiaen, der har hjulpet de ukendte spillere ud af landet uden tilladelse.
Det opsigtsvækkende venskabsopgør er blandt andet blevet til ved hjælp at fusk med underskrifter. Det brev, som blev sendt til Bahrains fodboldforbund forud for kampen, var underskrevet af en repræsentant fra Togos officielle fodboldforbund. Problemet er bare, at brevet er dateret den 17. august, mens repræsentanten stoppede i forbundet i maj.
Det lykkedes i øvrigt Bahrain at slå kopi-landsholdet med 3-0.