Danmarks største virksomhed overraskede alle, da de i dag fremlagde regnskabet for årets første tre måneder.
Ikke bare havde virksomheden nemlig klaret skærene i et ellers presset marked. De havde faktisk også tjent 55 procent flere penge end i samme periode sidste år. Det skriver Børsen.
Samlet set, så har virksomheden, der tjener store penge på containerskibe, fragt og olie-udvinding, tjent 15 milliarder kroner i januar, februar og marts.
Det var et resultat, der kom fuldstændig bag på aktiehandlerne, der forventede at indtægten ville være væsentlig lavere - maksimalt 11 milliarder i overskud forventede de. De har da også straks købt stort ind i aktierne, så kursen er steget.
Træerne vokser dog ikke ind himlen for transportvirksomheden. De venter samlet set et dårligere resultat i år end sidste år.