En ledende Mærsk-ansat er af tre sorte medarbejdere blevet anklaget for at have kaldt dem 'niggere' og for at bruge andre truende racebaserede ord og vendinger.
Mærsk selv afviser anklagerne efter at have afhørt sine medarbejdere på skibet 'Maersk Attender', hvor de verbale overfald angiveligt skulle have fundet sted.
"Vi kan ikke få det billede, som tegnes i anklagen, til at passe sammen med vores egne undersøgelser," siger Samir Abboud, chefjurist hos Maersk Supply Service til Jyllands-Posten.
Mærsk-medarbejderen, som har en lederrolle på skibet, skulle ifølge anklagen have bundet en galgeløkke og hængt den på de sorte medarbejderes skab.
"Det kom som en fuldstændig overraskelse for os, at en af vores ansatte nu anklages som hovedmand i sagen," siger Samir Abboud til avisen.
De har nu lagt sag an ved distriktsdomstolen i Houston, Texas, med krav om erstatning.
Han oplyser, at ingen af samtalerne med besætningsfolkene giver anledning til at tro, at anklagerne skulle have fundet sted. Han vil ikke kommentere yderligere på selve sagen, da den nu foregår i USA.
Anklageren skulle have fundet sted i november 2007.
Distriktsdomstolen i Houston, Texas, har berammet sagen til september-oktober 2010