I to måneder drev otte mænd rundt på en lille båd i Stillehavet.
Flere gange forsøgte de at komme i kontakt med forbipasserende skibe. Men ingen så dem. Først da helikopteren fra et amerikansk fiskefartøj så dem, blev de svækkede mænd reddet. Det fortæller Radio Australia.
Mændene var på det tidspunkt hundredvis af kilometer væk fra den ø, de havde kurs mod.
De otte mænd - som de var fra starten - stævnede i september ud fra en ø i Papua Ny Guinea for at tage hjem til deres ø Lihir 50 kilometer væk. Men de løb tør for benzin. Og det ender nu med at have kostet tre af dem livet.
En 17-årig dreng døde kun to dage før, de blev fundet, da han sprang i vandet for at redde noget tøj. Både drengen selv og de andre var for svækkede til at hive ham ombord igen. To af mændene døde derimod først, efter de var blevet reddet.
De fem overlevende mænd er svækkede og underernærede, men har det efter omstændighederne godt. De er nu indlagt på et hospital på Marshall-øerne.