Den 37-årige musiker Mads Langer er blevet far, skriver Se og Hør.
Den glædelige begivenhed fortæller hans hustru, 27-årige Julie Lillelund Langer, om på Instagram.
"Der var du," skriver hun til et sødt foto af Mads Langer og parrets nyfødte pige, som skal hedde Hannah.
Mads Langer gengælder det livsbekræftende opslag med kommentaren: "Min kære, stærke og smukke hustru. Tak, bare tak,".
På sin egen Instagram-profil har Mads Langer lagt det samme billede ud til den korte tekst: "Hannah" efterfulgt af et rødt hjerte.