Målmændene spillede en knap så heldig hovedrolle, da de ukrainske mestre Shaktar Donetsk onsdag aften løb med UEFA cup-pokalen.
Finalen mod Werder Bremen endte 2-1 efter forlænget spilletid på Sükrü Saracoglu i Istanbul. Bremens Daniel Jensen var skadet og så til fra tribunen.
I ekstratiden droppede Werder-målmand Tim Wiese, da et blødt fladt skud fra Jadson røg under ham og i mål. Det afgjorde kampen.
I den ordinære kamp havde Wieses ukrainske kollega Andrej Pijatov også været på glatis, da han tabte et ufarligt frispark fra Naldo i mål.
Luiz Adriano havde åbnet scoringen, og således var alle aftenens tre målscorere brasilianere.
Både Shaktar og Werder havde fået adgang til UEFA cuppen ved først at deltage i Champions League - som det også skete for de danske mestre fra AaB.
Finalen var den sidste i turneringen, som vi kender den. I næste sæson ændres strukturen i turneringen, der også får nyt navn.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.