Landets mest berømte og berygtede polak målmanden Arek Onyszko kan ånde lettet op.
Politiet dropper nemlig sagen mod ham, efter han har kaldt bøsser for "klamme".
Den tidligere OB og FCM-målmand vækker ellers opsigt, da han i sin bog 'Fucking Polak' åbent fortæller om sin afsky over for homoseksuelle.
Og der var god grund til opstandelsen, der rakte vidt ud over det homoseksuelle miljø. For gloserne er ikke for børn og barnlige sjæle. Her et udpluk.
"Jeg hader bøsser. Det gør jeg virkelig. Jeg synes, det er så fucking klamt. Det er klamt at høre dem tale sammen. Som om de er piger. Jeg kan ikke sidde i selskab med nogen, der er bøsse. Se dem kysse hinanden. Det er så vammelt."
Forfatteren Martin Johansen stod for anmeldelsen af Onyszko, og han er ifølge Politiken.dk slet ikke tilfreds med politiets afgørelse. Han betegner beslutningen som "overfladisk venstrehåndsarbejde."
Politiet begrunder i vanligt juridiske sprog afgørelsen:
"Begrundelsen for afgørelsen er, at der ikke er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået."