Leveret af Ritzau Fokus
Opdateret kl. 07:32
Hvis valget står mellem velfærd eller nulvækst, peger to ud af tre danskere på det første.
En vælgerundersøgelse fra Epinion viser, at flere danskere siger nej tak til nulvækst, hvis det går ud over velfærden.
Epinion har spurgt 1038 danskere, om de ønsker nulvækst i de offentlige udgifter - også selvom det betyder færre penge til eksempelvis daginstitutioner, skoler, hospitaler og ældrepleje. Her svarer 68 procent nej, mens 22 procent svarer ja.
Hvis man deler vælgerne op i rød og blå blok, bliver det tydeligt, at flest nulvækst-kritikere befinder sig til venstre for midten.
90 procent af vælgerne fra rød blok afviser nulvækst. I blå blok ønsker 44 procent nulvækst, mens 43 procent er imod.
Målingen er foretaget for Bupl, der organiserer pædagogerne i Danmark, og formand Elisa Bergmann bider mærke i, at størstedelen af vælgerne takker nej til nulvækst.
- Danskerne ønsker en offentlig sektor af høj kvalitet. Derfor er det slet ikke tidspunktet at tale om nulvækst, når flere velfærdsområder stadig ligger ned efter de seneste års nedskæringer under krisen, siger hun i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Derfor glæder det mig, at der også er mange vælgerne i blå blok, som prioriterer velfærd frem for nulvækst.
Ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil konsekvenser af nulvækst i det offentlige forbrug for 2016-2020 koste 25.000 personer i offentlig beskæftigelse - svarende til 21.000 fuldtidsstillinger.
Bupl oplyser, at det vil få konsekvenser for børnene, fordi det vil skære op til 1680 fuldtidsstillinger væk i daginstitutionerne frem mod 2020, hvis Venstre friholder sundhedsområdet for nulvækst, som partiet har sagt i løbet af valgkampen.
- Nulvækst vil ramme børneområdet hårdt. Især fordi udgangspunktet i forvejen er historisk dårlige normeringer, siger Elisa Bergmann og uddyber:
- Hvis man måler normeringerne i daginstitutionerne i dag op imod niveauet i 2009, mangler der hele 4400 fuldtidsansatte pædagoger på landsplan. Den nuværende regering er langsomt begyndt at genoprette kvaliteten, og den udvikling må vi ikke ødelægge.
/ritzau/