Superligaen er blevet et lokalopgør rigere med Lyngsbys oprykning til landets bedste række.
Og i duellen mod FC Nordsjælland præsterede de unge teknikere bedst, da de sejrede 2-0 foran godt 2.500 tilskuere i regnen i Lyngby.
Nordsjælland sad på det meste af spillet før pausen, men den svenske FCN-back Pierre Bengtson lavede en frygtelige aflevering i forsvarszonen.
Bolden havnede for fødderne af kampens nok bedste spiller Kim Aabech. Med sit normalt dårlige højreben satte Lyngbys nummer 10 bolden op i nettaget.
Kort efter var hjemmeholdets Jeppe Brandrup meget heldigt med at slippe for nærmere tiltale, da han slog Anders Due i ansigtet.
Det skete efter en hård nærkamp, hvor højrebacken følte, at Due - der noget besynderligt fik gult i situationen - gik for hårdt til ham.
Efter knap en times spil scorede Emil Larsen sikkert til 2-0 mens nordsjællanderne appellerede kraftigt for hånd på bolden.
Lasse Rise kunne få minutter før tid have gjort Lyngby sejrene endnu mere overbevisende, da han klappede bolden på stolpen.
Oprykkerne rykker nu op på en imponerende fjerdeplads i Superligaen.