Om få uger sker det for første gang: Når politiet rykker ud til vold i hjemmene, nøjes betjentene ikke med skille parterne og eventuelt sende manden væk fra gerningsstedet - de har også et behandlingstilbud med til ham, skriver Politiken..
Skriver manden under på en kontrakt, bliver han inden for 24 timer kontaktet af et udrykningshold af behandlere, der kan hjælpe ham med at styre sine aggressioner.
I et toårigt forsøg i Nordjylland skal der gøres op med den traditionelle håndtering af partnervold. De voldelige mænd skal også kunne dømmes til behandling i stedet for fængsel.
Forsøget indledes i kommunerne Aalborg, Rebild, Vesthimmerland og Mariager Fjord. Bliver det en succes, ventes det udbredt til hele landet, hvor 28.000 kvinder skønnes udsat for partnervold.
-Newspaq