Tyskland ender med at få en borgerlig regering, bestående af det borgerlige CDU, det bayerske søsterparti CSU og det liberale FDP.
Dermed kan Angela Merkel få den regering, som forbundskansleren gerne vil have.
Sådan ser regnestykket ud efter offentliggørelsen af de første valgstedsrundspørger søndag.
Merkels borgerlige CDU og det bayerske søsterparti CSU har ifølge rundspørgerne fået 33,4 procent af stemmerne. FDP, som Merkel har erklæret som ønskepartner i en ny koalitionsregering, fik 14,7 pct. af stemmerne, mod knap 10 procent for fire år siden. Det er FDP's bedste resultat nogensinde.
Samtidig har vælgerne dumpet dele af venstrefløjen i Tyskland. Det socialdemokratiske SPD har nemlig kun fået 23,5 procent af stemmerne, viser rundspørgerne.
Der er dermed tale om det dårligste resultat for det tyske socialdemokrat i forbundsrepublikkens historie. Ved sidste valg fik partiet 34,2 procent af stemmerne.
Det endelig resultat af valget er endnu ikke offentliggjort.