Medicinalfirmaet Lundbeck har været en tur på kistebunden og fundet et par milliarder kroner frem, der skal bruges på at overtage det amerikanske selskab Abide Therapeutics.
Prisen er i første omgang omkring 1,65 milliarder kroner. Handlen har en række klausuler, som kan forhøje prisen med yderligere en milliard kroner, oplyser Lundbeck.
Lundbecks nye investering arbejder med at bruge enzymklassen serinhydrolase til behandlinger i forbindelse med centralnervesystemet.
Ifølge Lundbecks direktør, Deborah Dunsire, vil overtagelse give Lundbeck mulighed for at udvikle medicin til en række hjernesygdomme.
I første omgang bliver det "endocannabinoide systems terapeutiske potentiale", der skal udvikles lægemidler til.
Det endocannabinoide system er en del af hjernen, der hjælper med at regulere følelser såsom smerte, appetit, humør og hukommelse.
Ifølge Lundbecks pressemeddelelse om købet har Abide Therapeutics direktør, Alan Ezekowitz, intet imod at blive overtaget af Lundbeck.
- Lundbecks engagement i hjernesygdomme overbeviste os om, at vi sammen står bedre rustet til at opfylde Abides målsætning om at udvikle nye lægemiddelstoffer, der kan gøre en afgørende forskel i livet for patienter med forskellige neurologiske og psykiatriske lidelser, siger han.
Som andre selskaber, der udvikler lægemidler, har Abide gang i en række projekter. Et af dem er et lægemiddel til behandling af Tourettes syndrom.
Projektet med lægemidlet har navnet ABX-1431. Det har ifølge Lundbeck potentiale til at bruges i flere forskellige behandlinger inden for psykiatri og neurologi.
Lægemidlet vil være det første stof af sin slags til behandling af Tourettes.
Opkøbet forventes afsluttet i foråret. Det ændrer ikke på Lundbecks forventninger til regnskabet for 2019.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.