Rachel fra Årgang 0 er ikke gammel nok til selv at køre bil endnu, men det er hendes storebror, David, om ganske kort tid.
Han er, som du kunne se i tirsdagens afsnit af den populære serie på tv 2 klokken 20, ved at blive en voksen ung mand. Der ser vi, hvordan han sidste år vendte hjem til en glad og forventningfuld familie efter et helt år alene i Brasilien.
Nu er han ved at tage kørekort, og når han om få uger fylder 18 år, er det ikke bare ham, men også lillesøster Rachel som glæder sig, skriver Billed Bladet:
- Så regner jeg med at have en chauffør, når vi skal i skole, siger hun.
Lillesøster forudser altså, at det blive nemmere for både hende og David, når de fremover skal fra Aabenraa til deres gymnasium i Sønderborg.
Men Rachel må erkende, at der et ét lille problem. De har ikke samme mødetider, så hun slipper nok ikke helt for bussen.
Kan hjælpe til på apoteket
David glæder sig naturligvis til at få sit kørekort og den frihed, der følger med at være bilist.
Men det skal ikke alt sammen gå op i sjov, han håber også på, at det nye kort kan bruges til at hjælpe forældrene:
- Vi har jo to biler, og jeg kan måske også køre lidt budkørsel for apoteket, siger han.