Forventninger om usædvanligt kraftige vinde betyder, at lufthavnene i Paris vil blive lukket i 12 timer fra klokken otte om aftenen lokal tid.
Den franske hovedstad kan imødese vinde med en hastighed på op til 120 kilometer i timen, skriver BBC.
Den franske atlanterhavskyst ventes at blive hårdest ramt af de udartede klimatiske forhold, men metrologer vurderer, at situationen ikke bliver så slem som 14. januar, hvor 11 blev dræbt, og der blev forårsaget massive ødelæggelser.
Lufthavnene Orly og Charles de Gaulle vil være ude af drift i perioden. Sidstnævnte er én af de travleste i Europa.
Færgetrafikken i Frankrig er også påvirket af situationen. Flere afgange er blevet aflyst eller forsinket.