Skandale-prinsessen nåede kun at være i kvindefængslet i Californien i 14 dage.
Hun skulle egentlig være indespærret i 90 dage, men overfyldte fængsler reddede Lohan fra tre lange måneder bag tremmer.
Man skulle tro, at Lindsay var en glad og lettet pige i dag. Men nej.
Divaen ytrer nu sin store utilfredshed over, at hun næsten ikke fik kontakt med sin familie, da hun i går blev løsladt og kørt direkte til et behandlingscenter for at blive behandlet for sit misbrug.
Efter sin løsladelse havde Lohan lige lidt tid med sin mor og søster på behandlingshjemmet, men det var tilsyneladende alt for lidt tid.
"Lindsay føler, at hun fortjener at få en hel dag med sin familie, fordi hun har opført sig ordentligt inde i fængslet," fortæller en kilde til people.com
Lindsays skal være på behandlingshjemmet i tre måneder, og der er ikke umiddelbart udsigt til, at det ophold bliver forkortet.
"Hun har svært ved at acceptere, at hun skal være der i tre måneder. Hun mener ikke, at hun har brug for hjælp," fortæller kilden om Lohan.