Morten Løkkegaard kunne selv stige ud af sin åbne Jaguar-sportsvogn, efter at han var kørt galt i krydset af Webersgade og Øster Farimagsgade ved Sølvtorvet i København.
Her ramte den tidligere DR nyhedsvært og nu et af venstres medlemmer afEuropaparlamentet en anden bil, skriver eb.dk.
I krydset kørte Morten Løkkegaard tilsyneladende op bag i den anden bil, der ligesom den ramponerede Jaguar holder i nærheden af krydset.
Efter ulykken steg han ud af bilen sammen med en kvindelig passager. Begge forsvandt kort efter, mens han snakkede mobiltelefon.
Morten Løkkegaards bil skal nu på værkstedet. Køleren er bulet, mens der er flænger i forskærmen. De to airbags ved førersæderne er også gået.