Vi bliver færre i den arbejdsdygtige alder og vores jobs forsvinder.
Sådan lød statsminister Lars Løkke Rasmussen første advarende ord til fremlæggelsen af regeringen store 2020-plan; en reformpakke der skal skabe større balance i den danske økonomi.
"Vi har udsigt til underskud, så langt øjet rækker. Og vi skal gennemføre reformer for ikke at skære i kernevelfærden," siger Løkke og tilføjer samtidig, at han mener, regeringens krisepolitik hidtil har virket.
Han appellerede samtidig til bred politisk enighed - ment som en åben invitation til oppositionen om at hoppe med på hans pakke.
"Det hele bliver sat overstyr, hvis ikke vi får lavet et kontant budget for fremtiden. Vi kan ikke købe velfærd på kredit. Vi kan ikke låne os til velfærd," slog statsministeren fast.