Siden han udskrev valget, har statsminister Lars Løkke Rasmussen valgt en helt bevidst strategi: Han svarer kun på spørgsmål fra de journalister, han kan lide, og helst kun på tv.
Venstre havde sat alle menige partisoldater og mindre kendte kandidater stævne til jazzmusik og peptalk på et luksushotel i København, og Venstres presseafdeling havde lokket journalister fra alle medier til med løftet om, at statsministeren ville stille op til interview.
Men Lars Løkke Rasmussen ville kun svare på spørgsmål fra to kendte tv-journalister. Da resten af dagspressen ville spørge om noget, rystede Løkke bare på hovedet og gik.
Den model har han konsekvent anvendt under valgkampen; en måde, hvormed Venstre kan styre pressen efter eget ønske.
Journalister fra Jyllands-Posten og Berlingske Tidende rasede bagefter over ikke at være blevet lokket ud til Venstres show med løfte og Løkke-tid, men statsministerens spindoktor, Mikkel Faurholdt, verfede dem af med et "lad nu ikke det her ødelægge noget."