Statsministeren, Lars Løkke Rasmussen (V), og han konservative kollega Lars Barfoed afviser, at et folketingsvalg er på trapperne.
"Jeg er ikke optaget af valg. Jeg er optaget af handling," lød det fra Lars Løkke i Statsministeriet.
Her var pressen samlet til et pressemøde, hvor regeringens spidser fremlagde deres bud på en vækstpakke. Den indeholder gaver til bl.a. husejere, kommunerne og studerende uden praktikplads.
"Hvis man kigger ud i verden er den præget af usikkerhed. Der er brug for lederskab," sagde statsministeren videre.
Han blev bakket op af Lars Barfoed.
"Vi er ikke ved at præsentere noget som helst valgoplæg. Vi er en regering i arbejde," slog han fast.
Regeringen mener, at de fleste af de fremlagte væksttiltag kan gennemføres umiddelbart. Men en række af forslagene kræver politisk forhandling.
Forhandlingerne vil blive sat i værk allerede i denne uge, sagde Lars Løkke.
Læs hele regeringens udspil Holdbar Vækst her.