Slut med soloaktiviteterne for en tid. Det har L.O.C. besluttet og i stedet valgt en anden retning. Nemlig Selvmord.
Det hedder det nye band, som rapperen har stiftet sammen med de fire drenge fra Albertslund, der tilsammen udgør Suspekt.
Pladen sendes allerede på gaden den 16. november, skriver Soundvenue.
"Jeg har som sagt spillet (...) min sidste L.O.C.-koncert i lang tid. Og er i stedet blevet medlem af et band ved navn 'Selvmord'," siger L.O.C. a.k.a. Liam O'Connor.
Suspekt har ligeledes lagt deres gamle materiale på hylden og i stedet fokusere på den nye hip hop gruppe.
Albummet kommer til at handle om ulykkelig kærlighed.
"En mands selvmord starter det øjeblik, han bliver forelsket i en pige," siger Rune Rask fra Suspekt.
Gruppens første single 'Råbe under vand' kan høres her.