Det er et opgør med brug-og-smid-væk-kulturen. Og så er det en mulighed for at skille sig ud fra den leverpostejfarvede masse. Uden at det koster en formue.
Kunderne strømmer til genbrugsbutikkerne, og tendensen hænger nøje sammen med idealisme og ønsket om at få fingrene i specielle produkter.
Det vurderer livsstilsekspert og kommunikationsrådgiver Henrik Byager.
- Butikkernes overskud går til et godt formål. Og fordi tingene er brugte, kan man sige, at man handler bæredygtigt og er med til at skåne kloden.
- Men en måske vigtigere del af forklaringen er, at man kan få nogle sjove varer, der skiller sig ud fra den leverpostejfarvede mængde af masseproducerede møbler og tøj, som vi alle har fra Ikea og H&M, siger han.
Både Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Danmission, Kirkens Korshær og Blå Kors melder om fremgang i omsætningen i organisationernes genbrugsforretninger.
Generelt er det da også blevet mere velset at købe brugte varer, påpeger Henrik Byager.
- Vi klapper hinanden på skulderen og poster det på Facebook, når vi gør et fund. Der er stort set ingen, der siger, at det er ulækkert eller underligt at købe brugt tøj eller brugte møbler, siger Henrik Byager.
- Det er socialt acceptabelt nu. Derfor løfter det sig.
Det er danskere i alle aldre, der køber brugte ting. Og de kommer - stort set - fra alle samfundslag, forklarer Henrik Byager. "Superskarpe" finansfolk i jakkesæt og slips kommer dog næppe i forretninger med aflagte varer.
- Der er ingen tvivl om, at en stor del af kundegruppen er unge. SU-segmentet dominerer selvfølgelig butikkerne i de store byer, siger Henrik Byager.
- Jeg er helt sikker på ,at de unge, visse børnefamilier og ældre er dem, der køber mest, fordi de har en økonomisk begrænsning, der gør det ekstra attraktivt.
Men dermed er det ikke sagt, at der er tale om "fattigmandsforretninger".
Og så længe der er spændende ting i butikkerne, venter en lys fremtid forude for genbruget, forudser livsstilseksperten.
- Ønsket om at spare penge og opgøret med overforbrug er en dyb tendens, som jeg ikke lige forventer vil forsvinde, siger Henrik Byager.
/ritzau/