Den 57-årige Allan Petersen fra TV 2-udsendelsen 'Livet er fedt' har tabt sig 45 kilo og behøver ikke længere at bekymre sig om type 2 diabetes eller forhøjet blodtryk. Det er gevinsten med den fedmeoperation, han fik foretaget i december.
Sidste år modtog Allan en gastrisk bypass-operation, selvom han i starten var helt imod fedmeoperationer. Efter operationen vejer Allan nu 122 kilo, men han har stadig et mål om at tabe sig yderligere 37 kilo, skriver B.T.
Konen Nancy er også overvægtig og har fået foretaget samme operation som Allan. De har dermed kunne støtte hinanden i den svære tid. Begge er nu glade for at være kommet af med en del af fedtet, og livskvaliteten er også steget.
"Jeg vil gerne anbefale andre i samme situation som min at gøre det," siger Allan.