Daniel Agger kan se frem til at have Rafael Benitez som manager i mange år fremover, hvis danskeren vælger at blive i den engelske storklub Liverpool.
Klubben har nemlig valgt at forlænge kontrakten med Rafael Benitez, så samarbejdet nu løber frem til 2014.
"Mit hjerte er hos Liverpool, så jeg er glad for at skrive under på en ny aftale. Jeg elsker klubben, og med sådan en by og tilhængere kunne jeg aldrig drømme om at sige nej til at blive," siger Benitez, hvis hidtidige kontrakt ville være udløbet i sommeren 2010, til Liverpool Echo.
Spanske Benitez kom til Liverpool fra Valencia i 2004. Den første sæson første han Liverpool til sejr i Champions League.
I den hjemlige Premier League har det dog knebet noget mere med resultaterne. Liverpool har ikke vundet ligaen siden 1990 og kæmper i denne sæson med holde trit med førerholdet Manchester United.