Efter Liverpools overbevisende sejr over Newscastle søndag gik anfører Steven Gerrard til makronerne og fejrede resultatet i en grad, så han endte i detentionen.
Sammen med fem andre blev de lidt i tre natten til mandag anholdt for voldsomme baruroligheder i Southport nord for Liverpool, skriver sporting.com.
Steven Gerrard har derfor tilbragt hele natten og det meste af formiddagen i fængsel.
Ifølge politiet i Liverpool blev Gerrard anholdt sammen med fem andre mænd. Det skete efter, at en 34-årig mand måtte køres på hospitalet med 'ikke livstruende skader i ansigtet'.
Politiet vil ikke oplyse, hvem de øvrige anholdte er. Der er tale om fem mænd fra Liverpool-området på 33, 31, 29, 19 og 18 år.