Alternativet stiller for første gang op ved kommunal- og regionsrådsvalget 21. november.
Her kan du læse om partiets vej frem mod by- og regionsrådene:
* Alternativet blev formelt stiftet 27. november 2013, da politisk leder Uffe Elbæk sammen med gruppeforkvinde Josephine Fock præsenterede partiet.
* Det nystiftede parti fik 168.788 stemmer og dermed 10 mandater i Folketinget ved folketingsvalget i 2015.
* Dermed blev partiet med listebogstavet Å med et slag landets sjette største foran traditionsrige partier som Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF.
* Ved kommunalvalget 21. november har partiet 330 kandidater i 82 kommuner.
* De 16 kommuner, hvor partiet ikke stiller op er:
* Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Morsø, Vesthimmerland, Norddjurs, Ikast-Brande, Billund, Vejen, Nordfyn, Ærø, Samsø, Læsø, Faxe, Stevns, Ishøj, Vallensbæk.
* Flest kandidater har partiet i København, hvor 11 mænd og 6 kvinder stiller op.
* Færrest i Ringsted, Kerteminde, Frederikssund, Næstved og Skive, hvor der hvert sted kun er enkelt kandidat.
* Ved regionsrådsvalget er Liste Å repræsenteret i alle fem regioner med i alt 28 kandidater på stemmesedlerne.
* Alternativet har cirka 11.000 medlemmer.
Kilder: Alternativet, Folketinget.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.