Rygterne og kommentarerne fra Lindsay Lohans familie er ved at blive for meget for den skrantende skuespillerinde.
Fredag blev hun fanget i et svagt øjeblik foran den fashionable Crow Bar i Los Angeles. Tårerne løb ned af kinderne, mens Lindsay talte i telefon.
Sidste uge fortalte Lindsay på sin Twitter-profil, hvordan hendes stedfar plejede at true med at slå moderen ihjel, hvis hun forlod ham.
Derfor har Lindsay altid opfordret sin mor til at blive sammen med stedfaren, selvom han tog stoffer og var moderen utro. Det fik stedfaren til at svare igen.
"Det er løgn. Åbenbart tager Lindsay flere stoffer, end jeg troede, når hun kan finde på at sige sådan noget. Det er ikke mærkeligt, at Gud tager hele hendes karriere væk fra hende. Hun har ødelagt alt, han har givet hende, og kun misbrugt sine gaver," sagde stedfaren ifølge DailyMailReporter.com.