14. september 2011 får nok en ekstra ring i Anders Lindegaards kalender. Den danske keeper får nemlig debut i Champions League i aften, når Manchester United på udebane møder portugisiske Benfica.
Det er ikke blevet til nogen Premier League-kampe for Anders Lindegaard endnu, men i aften får han altså sin debut i verdens største klubturnering.
I weekendens kamp mod Bolton spåede de engelske aviser ellers, at den danske målmand ville starte inde, men den spanske stjernemålmand David de Gea holdt Lindegaard på bænken.
Den tidligere OB-keeper skiftede tidligere på året fra norske Aalesund til de engelske mestre fra Manchester United.