Anders Lindegaard ligner en starter, når Manchester United i eftermiddag møder Bolton.
Ifølge den britiske avis The Sun har den danske landsholdsmålmand fået overbevist manager Alex Ferguson om, at han skal starte mellem stængerne.
Det er angiveligt Lindegaards styrke i feltet, som har ført til valget.
David de Gea, der er købt for 175 millioner kroner i Atletico Madrid, havde store problemer i Manchester Uniteds seneste udekamp mod West Bromwich, hvor specielt indlæg gav spanieren problemer.
Hvis Ferguson holder fast i sin beslutning, bliver det Anders Lindegaards første kamp i Premier League.
I sidste sæson fik den tidligere OB-målmand et par FA Cup-kampe, men en meniskskade og den hollandske veteran Edwin van der Sar hold Lindegaard på bænken.
Kilde: The Sun