Det er knap tre år siden, at Anders Lindegaard sidst har været udtaget til det danske landshold, og det er næsten fire og et halvt år siden, at han senest var i kamp for Danmark.
Selv om Morten Olsen kiggede andre veje - og Åge Hareide havde gjort det samme i første omgang - så havde den 31-årige målmand aldrig selv afskrevet muligheden for at komme tilbage på landsholdet.
Det var der heller ingen grund til, for mandag aften var han tilbage i DBU-tøjet og med til landsholdets træning forud for kampen mod Skotland tirsdag aften.
- Jeg har aldrig afskrevet landsholdet, og jeg har altid haft en ambition om at spille for landsholdet. Rent prestigemæssigt er det jo det største, du kan opnå som fodboldspiller.
- Jeg har bemærket, at jeg ikke er blevet yngre, og at der er mange dygtige danske unge målmænd, så jeg er stolt over at være udtaget igen, selv om jeg er ked af det på Frederik Rønnows vegne, siger Lindegaard med henvisning til, at han har erstattet den småskadede Brøndby-målmand.
Når han kigger tilbage, kan han godt se, at det ikke gavnede hans landsholdskarriere at sidde meget på bænken og tribunen for Manchester United.
- Hvis min ambition alene havde været landsholdet, så kunne jeg godt have truffet andre beslutninger, der havde optimeret chancen for at holde fast i den plads, jeg havde på et tidspunkt. Det kan jeg sagtens se.
- Jeg har også ambitioner på klubniveau, og dem har jeg forsøgt at presse så meget som muligt. Jeg ville rigtig gerne have været fast førstemålmand i Manchester United i dag, men det er længe siden, at den mulighed er gået fløjten.
- Tingene er ikke gået den rigtige vej for mig i forhold til landsholdet. Men jeg ligger ikke søvnløs over de beslutninger, jeg har truffet for et halvt år, tre år eller fem år siden, siger Lindegaard.
I dag er han ejet af West Bromwich Albion, men udlejet til Preston i Englands næstbedste række, hvor han får fast spilletid.
/ritzau/