Morten Olsen sendte flere roser af sted i retning af Riza Durmisi efter de to 0-0-kampe mod henholdsvis Albanien og Armenien, hvor den lille Brøndby-back var blandt holdets bedste i sine to første starter for A-landsholdet.
Han fik chancen på bekostning af Nicolai Boilesen og Simon Poulsen, som begge var skadet, men nu er sidstnævnte tilbage i landsholdslejren.
Og trods sine stærke indsatser er Durmisi ikke i tvivl om, hvor han står i hierarkiet.
- Jeg ved godt, at han (Simon Poulsen, red.) er foran mig. Han har været med i lang tid. Men jeg har to gode kampe i landsholdsbagagen, så jeg synes i hvert fald ikke, jeg har spillet mig længere væk, siger Riza Durmisi.
- Jeg har grebet min chance, men vi skal selvfølgelig tænke på, hvordan vi vinder kampen i Portugal. Hvis det er med mig på holdet, så vil det være rigtig dejligt, men hvis det er med Simon, så bakker jeg selvfølgelig 110 procent op om det.
Føler du dig så sikker på, at Simon Poulsen står foran dig?
- Ja, hvis man ser realistisk på det. Omvendt har jeg meget selvtillid og føler mig i topform. Men ja, han står foran mig.
Efter lang tids tovtrækkeri forlængede Durmisi for nylig kontrakten med Brøndby, og det glæder venstrebacken.
- Det var en hektisk periode, men det er dejligt, at der er styr på det hele, så jeg bare kan spille fodbold og koncentrere mig om at bygge videre på mit spil, så jeg kan blive god nok til at komme videre på et tidspunkt, lyder det fra Riza Durmisi.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.