Lily Allen drømmer, måske som mange andre piger, om at stå ved James Bonds side.
Femalefirst.co.uk oplyser, at den 22-årige sangerinde håber at kunne gøre karriere som skuespiller, for herigennem at få chancen for at spille sammen med Daniel Craig i den næste spionfilm.
"Enhver pige ville indrømme, at de ville medvirke i en James Bond film. Jeg er ikke anderledes end dem," siger hun.
Dertil tilføjer Lily, at hun ønsker at indspille temasangen til agentfilmen, hvis hun ikke klare optagelserne til en rolle i filmen.
"Alle sangere ville elske at gøre det. Hvem husker den sidste? Den er allerede glemt."
Alicia Keys og Jack White var komponisterne bag temasangen sidste år.